Wayfarer – brillen der ændrede verden

Du kender den helt sikkert. Den populære Wayfarer. Verdens måske mest elskede og genkendelige solbrille. Men kender du også til den enorme indflydelse den simple solbrille har haft på verden siden den kom på markedet?

 

 

Fra funktion til stil

I tiden før 2. Verdenskrig havde solbriller kun ét job: At skåne øjnene fra solens stråler. Det var ren funktionalitet. Piloter inden for det amerikanske flyvevåben bar Aviatorsolbriller, som godt nok fik dem til at se utrolige stilfulde ud, men det var blot en heldig sideeffekt.

Så i 1952 skete der noget nyt. Plastikindustrien var ekskloderet efter krigen og det banede vejen for en designer i New York ved navn Raymond Stegman, som arbejdede for firmaet Ray-Ban. Han havde en ide til en solbrille, som havde runde linser i en kraftig plastikramme med en udadpegende øvre kant.

Ingen kunne forudse, hvad dette simple design ville komme til at betyde.

 

Unge rebeller

Den nye brilles popularitet blev hjulpet på vej af en ung skuespiller ved navn James Dean, som bar et par Wayfarer i filmen Rebel Without a Cause. Han døde desværre kort før filmen kom ud, men hans rolle blev definerende for ungdomsoprøret mod 50’ernes konformitet.

Snart dukkede kopier af Ray-Bans nye brille op over det hele. De blev båret af kendisser som Marilyn Monroe og den kommende præsident John F. Kennedy.

Wayfarer ændrede fuldstændig hvad en solbrille skulle være. Hvor det før havde handlet om ren funktion, kom det at bære solbiller nu til at handle om stil, mode og statements.

Wayfarer var et budskab, et oprør, en identitet.

 

Blues Brothers var med til at gøre Wayfarer'en til et ikon.

 

Revolutionen i 60’erne

Wayfarer's populartitet voksede kun op gennem 60’erne. Den blev båret af kæmpestjerner som Muhammad Ali, Bob Dylan og The Beatles. Den blev et af tidens mest genkendelige ikoner. Den blev båret af alt fra hjemmegående husmødre til businessfolk til TV-stjerner.

Med Wayfarer havde Ray-Ban startet mere end blot et skifte i industrien. De havde lagt grunden for en revolution. Massevis af andre plastiksolbriller skød frem og blev populære. Men ingen af dem nåede det originale Wayfarer-design til sokkeholderne.

 

Mod nye højder i 80’erne

Moden skiftede, og gennem 70’erne faldt Wayfarer i popularitet. I 1980 var salget faldet til færre end 20.000 par om året.

Men i 1982 indgik folkene bag Ray-Ban en kontrakt, som skulle placere Wayfarer i forskellige populære TV-shows.

Det var blandt andet The Breakfast Club, Risky Business og Miami Vice. Michael Jackson brugte også Wayfarers på sin verdensomspændende Bad-turné.

På blot fem år steg salget af Wayfarers til 1,5 millioner årlige eksemplarer.

 

Michael Jackson var en af dem, som hjalp Wayfarer'ens popularitet til svimlende højder.

 

Stadig populære i dag

I 2002 fik Wayfarer en overhaling, da Ray-Ban redesignede dem en anelse, gjorde dem lidt rundere og mere attraktive at bære.

Men Wayfarer var allerede forlængst cementeret som verdens måske mest populære og genkendelige solbrille. Den havde bragt solbriller på modescenen og ændret stilen for altid. Dens simple, sikre look taler til store som små, unge som gamle, og passer til stort set alle ansigtsformer og temperamenter.

Det er derfor ikke mærkeligt, at den aldrig er gået af mode, men forblevet den super eftertragtede solbrille, som den stadig er den dag i dag.

 

Vi har Wayfarer solbriller både med og uden styrke:


Wayfarer solbriller
Se udvalg →


Solbriller med styrke
Se udvalg →

 

Se også