2020: Hvilke solbriller er moderne denne sommer?

Nu hvor foråret endelig er blevet til sommer, er det på tide at finde solbrillerne frem. Hvis du ikke har et par, eller gerne vil have et nyt par, så kan du nå at komme med på moden. I denne artikel vil vi fortælle, hvilke solbriller, der er moderne i år.

 

Det korte svar er: retro solbriller.

Men ordet ’retro’ dækker over rigtig meget, og det kræver lidt mere forklaring. Retro kan nemlig være alt fra 20’erne til 80’erne, fra hipster til hippie, fra minimalistisk til ekstravagant.

Så hvilke retro solbriller er moderne lige nu?

 

Stort er inn igen

Moden er som bekendt en cyklus, der hele tiden drejer og vender tilbage til tidligere tider, og denne gang er turen altså kommet til 70’erne. Og dengang var moden præget af store briller og stel af enten kraftigt plastisk eller tyndt metal. Farverne var ikke nødvendigvis pang, men de var heller ikke kedelige; brun, pastel, skildpaddefarvet var meget inn.

Og det er lidt dette billede, som gentager sig denne sommer. Lad os dykke lidt mere ned i, hvad det indebærer.

Mere specifikt kan vi nævne en solbrille til kvinder som vores model Nicki, der passer rigtig godt ind. Den er stor og prangende, men uden at blive direkte vild eller flippet. Den er iøjefaldende, men samtidig stilfuld. Den passer derfor rigtig godt ind i modebilledet.

 

Hvad så med mændene?

Ja, en klassisk retrosolbrille til mænd er jo Clubmaster-modellen, som vi har i tre forskellige farver: Fifty, Sixty.

Men hvis man er mere den konservative mand, og gerne vil have en solbrille, som holder looket længere og ikke nødvendigvis vækker helt så meget opsigt, så er brun (Fifty) og sort (Sixty) evige klassikere, som altid kan bruges.

 

Clubmasteren er stadig inn

 

Piloten: Den klassiske evergreen

Der er også en anden retrosolbrille, som passer godt ind i moden lige nu, og det er den evigt populære aviator model. Det er ikke tilfældigt, at vi har netop den solbrille i så mange forskellige farver, for der skal være noget at vælge imellem med så eftertragtet en solbrille.

Vi har den både i sort med sort stel, brun med gyldent stel, sort med sølvstel og flere andre. Du kan se alle vores aviator modeller lige her.

Det allerbedste ved aviator solbriller, er, at de kan bruges af både mænd og kvinder. Og så går de aldrig helt af mode, men har altid en følelse af stilbevidsthed over sig. Så hvis du vil være med på bølgen lige nu, og samtidig sikre din en solbrille, som aldrig bliver upopulær, så er aviator solbrillen nok det bedste valg.

 

Årets mest populære model

Der er også en sidste solbrilletype, som er meget moderne i år, som vi vil nævne her.

 

Årets klare vinder: Den runde Wayfarer

 

Det er egentlig en solbrille, som kommer fra den almindelige brillemode, hvilket ikke altid er noget, man ser; tit er brille- og solbrillemoden helt uafhængige af hinanden, men i år er der altså et overlap.

Det drejer sig om en særlig hybrid mellem to klassiske og altid-populære modeller, nemlig Clubmaster og Wayfarer. Denne solbrille har groft sagt formen som en Clubmaster og stellet som en Wayfarer.

Vi har denne type solbrille i modeller Fashion, Trend og Style som passer perfekt til både mænd og kvinder. Vi har den i tre forskellige farver, så du er sikker på at kunne vælge lige præcis den stil, som passer bedst til dit temperament. Uanset, hvilken du vælger, er du sikker på at være med på moden.

God (stilfuld) sommer!