Hvad er skærmbriller?
Skærmbriller, computerbriller, filterbriller, anti blåt lys briller, bluelight blockers, blueshields – kært barn har mange navne. Alle navnene dækker over den samme type brille. Men hvad er skærmbriller? Hvordan virker de? Og har du brug for dem?
Hvad er skærmbriller?
Skærmbriller er briller med en særlig linse, som frasorterer det usynlige blå lys, som ligger i den høje ende af spektret – lige før det ultraviolette lys. Det blå lys bliver udsendt af alle slags nye skærme og LCD displays (computere, tablets, smartphones osv.) og det kan efter længere tid begynde at genere øjnene. Det giver symptomer som trætte eller sviende øjne, måske løber øjnene endda i vand, eller du får måske hovedpine eller søvnbesvær.
Da skærmbrillerne blokerer for dette lys, kan du derfor kigge på dine skærme så længe du vil, uden at opleve gener.
Er det blå lys skadeligt?
Det blå lys kommer ikke kun fra digitale skærme, men rigtig mange steder, blandt andet fra helt naturligt sollys. I sig selv er blåt lys ikke skadeligt for det menneskelige øje, i hvert fald ikke i små mængder. Fra naturens side er vores øjne indrettet til at skulle modtage blåt lys i de timer, hvor solen er oppe. Men nu hvor vi kigger på skærme nærmest døgnet rundt, bliver vores øjne konstant udsat for det blå lys - og det er her, problemerne opstår.
Det menneskelige øje kan kun opfatte den synlige del af lysspektret, som løber fra 380 til 700 nanometer og indeholder farverne violet, indigo, blå, grøn, gul, orange og rød. Jo højere bølgelængde, jo lavere mængde af energi indeholder lyset. Blåt lys, som også kaldes højenergi synligt blåt lys, har den korteste bølgelængde af det synlige lys, omkring 380 til 500 nanometer, og derfor producerer det den højeste mængde af energi.
Virker skærmbriller?
Skærmbriller virker helt klart i den hensigt, at linserne blokerer for det usynlige blå lys. Spørgsmålet er derfor nærmere, om det så har den ønskede effekt, at man slipper for det blå lys.
Hvis vi taler om søvn, så har den amerikanske Journal of Adolescent Health lavet en undersøgelse af unge mænd som brugte skærmbriller inden sengetid, hvor de brugte tid med at se på mobil og tablet. De, som havde skærmbriller på, havde målbart mere melatonin i blodet og derfor følte sig betydeligt mere trætte, da de skulle til at sove. Melatonin er nemlig det hormon, som sender signal til hjernen om at den skal føle sig træt.
Resultaterne af denne undersøgelse var ganske entydige: Skærmbriller virker helt afgjort når det kommer til at blokere det blå lys. Desuden virker det også helt klart til at de negative effekter mindskes.
Hvis vi taler om generelt helbred, er der også flere og flere undersøgelser, som peger i den gale retning. Nature.com har lavet denne artikel, som viser et stigende problem med daglig udsættelse for blåt lys. Det bliver endda linket til kortere liv og degeneration i hjernen.
Vores øjne lider højst sandsynligt også under at blive bombarderet med unaturlige mængder af blåt lys hver dag. Se fx undersøgelsen her, som påviser ændringer i pupillens evne til at reagere på lysindfald.
Har du brug for skærmbriller?
Vi kigger på flere og flere skærme – og i længere og længere tid ad gangen. En undersøgelse fra 2016 viste, at allerede dengang brugte danske teenagere i gennemsnit over 6 timer om dagen med at stirre på en skærm (kilde). Og for voksne mennesker, som måske arbejder foran en computer meget af dagen, kan tallet sagtens være meget højere.
En undersøgelse lavet sidste år viste at over 200.000 amerikanere lider af symptomer på digital eye strain (digitalt synsbelastning), og at tallet var stigende (kilde).
Mange børn bruger deres smartphones eller tablets fra tidligt om morgenen og helt indtil sengetid. Og flere og flere forældre har nok oplevet, at børnene har svært ved at sove, efter de har stirret på en skærm.
Hvis du er ligesom alle andre, har du sikkert også et højt skærmforbrug, og hvis du oplever symptomer som sviende eller trætte øjne, hovedpine eller søvnbesvær efter længere skærmtid, så bør du måske overveje skærmbriller.
Hvor meget beskyttelse yder skærmbriller?
Som sagt er det ikke det blå lys i sig selv, der er problemet, men mere mængden og tidspunktet. Vi har faktisk brug for en vis mængde blåt lys, som helst skal komme fra solen, da det blandt andet hjælper kroppen med at regulere sin søvnrytme.
Det er altså ikke naturligt eller hensigtsmæssigt at blokere for alt det blå lys, som vores øjne udsættes for. Faktisk behøver man ikke blokere for ret meget af det for at få en god effekt.
Skærmbriller blev oprindeligt udviklet af NASA til astronauter, og i begyndelsen brugte man røde linser, som fjernede alt det blå lys. Men til dagligt brug er det slet ikke nødvendigt eller klogt. Almindelige mennesker har ikke brug for mere end 40 % beskyttelse, hvilket er den grad af beskyttelse, som alle vores skærmbriller yder.
Klare linser har desuden den store fordel, at de ikke forvrænger udsynet eller farver alt hvad du kigger på. Hvis du arbejder med farver på computeren, som for eksempel med grafik, kan du altså se dem uden problemer. Vores skærmbriller har alle klare linser, så du kan bruge dem til at se billeder på Facebook og videoer på YouTube med minimal farveforvanskning, samtidig med at du får al den beskyttelse, du har brug for.
Vi har både skærmbriller med og uden styrke:
Se også
Videre læsning
Louis Nielsen har lavet en artikel om skærmbriller med yderligere information her: https://www.louisnielsen.dk/brillerpaajobbet/skaermbriller
All About Vision har svaret på spørgsmålet om hvorvidt skærmbriller virker: https://www.allaboutvision.com/eyeglasses/blue-light-glasses/