Hvad er polaroid solbriller?
Hvis du ofte færdes ude i solskinnet, har du sikkert oplevet at blive blændet af skarpt lys – måske endda med hovedpine og øjenbelastning som følge. Løsningen er polaroid solbriller, også kaldet polariserede solbriller. Men hvad er polaroid solbriller egentlig – og hvorfor er de bedre end almindelige solbriller?
Kort fortalt reducerer polaroid solbriller genskin og refleksioner markant, samtidig med at de øger kontrasten og giver dig et skarpere syn.
Genskin og blænding – derfor har du brug for polariserede solbriller
Blænding fra genskin er mere end bare irriterende – det kan være direkte farligt. Har du prøvet at blive blændet af sollys fra en våd vej eller vindue, ved du hvor ubehageligt det er.
Når lyset rammer blanke overflader som vand, glas, metal eller våd asfalt, bliver det reflekteret i én bestemt retning. Det skaber kraftigt genskin, som kan give hovedpine, anspændte øjne og nedsat trafiksikkerhed. Faktisk er blænding fra genskin skyld i mange trafikulykker hvert år i Danmark.
Hvordan virker polaroid solbriller?
Polaroid solbriller er udstyret med en særlig polariserende film, der fungerer som et filter. Den sorterer de lysbølger fra, der skaber genskin, og lader kun det gavnlige lys passere igennem.
Det betyder, at du ser skarpere, tydeligere og med bedre kontrast – uden at alt bliver mørkt, som ved almindelige solbriller. Resultatet er mere komfort, færre spændinger i øjnene og mindre risiko for hovedpine.
Fordele ved polaroid solbriller
-
Reducerer genskin effektivt fra vand, glas, sne og asfalt
-
Øger kontrast og klarhed uden at gøre synet for mørkt
-
Forebygger øjentræthed og hovedpine ved længere tids brug
-
Bedre sikkerhed i trafikken – især i regnvejr eller ved lav sol
Mange brugere fortæller, at de med polaroid solbriller kan opholde sig længere i solen uden ubehag, sammenlignet med almindelige solbriller.
Hvornår er polaroid solbriller særligt gode?
Polaroid solbriller er ideelle i situationer med meget genskin:
-
Ved vandet – perfekt til fiskeri, sejlads eller en dag på stranden
-
I sneen – uundværlige på skiferien eller til vinteraktiviteter
-
I trafikken – giver markant bedre udsyn i regn og ved lavthængende sol
-
Til hverdagsbrug – fordi genskin findes overalt, selv på en gåtur i byen
Kort sagt: Uanset hvor du færdes, giver polaroid solbriller en mere behagelig og sikker oplevelse.
Polaroid solbriller fjerner effektivt genskin fra refleksioner og højner kontrasten.
Polaroid natkørebriller – se klart efter solnedgang
Vidste du, at polaroid linser også findes som natkørebriller? De har gule linser, der lukker mere lys ind, men samtidig reducerer genskin fra våde veje, butiksvinduer og modkørende billygter.
Mange bilister oplever, at natkørebriller gør en stor forskel ved kørsel i mørke eller tåget vejr, hvor synet ellers hurtigt bliver anstrengt. - Derfor rigtig god effekt når der bruges natkørebriller med polaroid linser til at køre bil efter solen er gået ned.
Vi fører kun polaroid solbriller, så uanset hvilken solbrille, du vælger at købe her hos os, kan du være sikker på, at du får optimal effekt.
Bestil dine polaroid solbriller i dag – og oplev forskellen allerede i morgen!
Videre læsning
Hvis du er interesseret i teknikken bag polarisering, kan du læse mere på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Polarisering_(tv%C3%A6rb%C3%B8lge)
Louis Nielsen forklarer kort hvad polariserede solbriller gør: https://www.louisnielsen.dk/stillede-sporgsmal/hvad-er-polaroid-solbriller
Se også