Hvad er polaroid solbriller?

Hvis du færdes meget ude i solskinnet, har du sikkert oplevet at blive blændet af det skarpe lys. Eller måske er du en af de mange mennesker, der oplever gener som hovedpine og spændinger omkring øjnene, hvis du er for længe ude i solen.

I så fald vil du helt sikkert have gavn af polaroid solbriller. Men hvad er polaroid solbriller? Polaroid solbriller reducerer kort fortalt genskin og refleksioner mærkbart, samtidig med at de højner kontrasten.

 

 

Genskin og blænding

Måske har du bemærket, at blændingen er værre, når den kommer fra en blank overflade, for eksempel vinduer eller vand. Dette kaldes genskin. Det skyldes hvordan lyset rammer en overflade.

Normalt når lyset rammer noget, bliver det reflekteret i alle mulige retninger. Men når det rammer en meget glat overflade – som for eksempel glas, vand, metal eller våd asfalt – så bliver lyset reflekteret i en bestemt retning. Og det er her, der kan opstå blænding.

Blænding fra genskin er både højst generende og kan endda være farligt, hvis du for eksempel bliver blændet mens du kører bil. Men selv hvis bare færdes ude i det gode vejr, kan genskin hurtigt blive generende. Du har muligvis bemærket, at det kan give hovedpine at færdes på stranden uden solbriller. Dette skyldes de mange skarpe glimt af genskin, som kommer fra vandet.

Generne ved genskin er ikke noget nyt fænomen. Berlingske bragte for nyligt en artikel om at naboretten nu vurderer, at hvis man oplever hyppig hovedpine på grund af genskin fra naboens blanke tag, kan naboen blive dømt til at udskifte taget.

Der er talløse eksempler på trafikulykker i Danmark hvert år, som skyldes blænding fra genskin. Især regnvåde veje kan være ubehagelige at køre på, fordi refleksionen kommer nedefra.

 

Hvad er polaroid solbriller? Og hvordan virker de?

Polaroid linser er almindelige linser, som er overtrukket med en speciel film, der kun tillader noget af lyset at trænge igennem. Man kan tænke på dem som et vindue, der har fået en tynd, usynlig film over sig. Denne film tillader kun en del af lyset at slippe igennem.

Rent teknisk kan det forklares med at lyset består af bølger, som svinger i forskellige retninger. Den polaroide belægning består af meget små striber, der kun tillader lysbølger som er lodret vinklet at trænge igennem linsen – alle de andre bliver frasorteret.

Dette fungerer fremragende til at tage det skarpeste af lysindfaldet og især forhindre blænding fra genskin. Almindelige solbriller, altså solbriller uden polariserede linser, har ikke denne effekt. Den eneste måde, de dæmper lyset på, er ved farvetoningen i glasset. De hjælper altså ikke synderligt på blænding, og de dæmper den overordnede belysning for meget, hvilket faktisk også gør det sværere at se klart.

 

 

En anden stor fordel ved at polaroide solbriller kun frasorterer nogle af lysbølgerne er nemlig, at man stadig ser skarpt og tydeligt. De fleste oplever derfor, at kontrasten bliver bedre med polaroid solbriller.

Mange melder også, at polaroide solbriller hjælper dem til ikke at skulle anstrenge øjnene nær så meget som ved brug af almindelige solbriller. De oplever derfor ikke gener som hovedpine og spændinger, selv efter mange timer ude i solen.

 

Hvor polaroide solbriller især er gode

Takket være deres evne til at afhjælpe blænding, er polaroide solbriller især gode når man oplever sig steder, hvor der er meget genskin. Det kan være ved vandet, på skibakken eller i trafikken.

Lystfiskere og sejlere har derfor stor gavn af polaroid solbriller. Det samme gælder folk, som opholder sig ved vandet, for eksempel på stranden.

Skisportsudøvere og andre, som opholder sig ude i sneen længere tid ad gangen, oplever også tit at polaroid solbriller hjælper.

Alle som har kørt bil i regnvejr ved hvor generende genskinnet fra en våd vej kan være. Her kan alle trafikanter, både bilister og cyklister, have stor gavn af polaroid solbriller.

Det er dog vigtigt at bemærke, at genskin og blænding findes overalt, og at alle kan bruge polaroide linser for den gode effekt.

 

Polaroid solbriller fjerner effektivt genskin fra refleksioner og højner kontrasten.

 

Polaroid briller til natkørsel

På grund af polariserede linsers strålende evne til at fjerne blænding fra genskin, er de også blevet brugt til at køre bil under lyssvage forhold, for eksempel om natten eller ved skyet og tåget vejr.

Disse bliver oftest kaldt natkørebriller. De har gule linser, fordi den lysere farve hjælper til at lukke mere lys igennem, så man kan se klart selv om natten.

Polariseringen i natkørebriller gør også, at genskin fra våde veje, butiksvinduer og andre blanke overflader dæmpes betragteligt. De hjælper også rigtig godt på det kraftige lys fra modkørende biler.

Mange oplever derfor rigtig god effekt når de bruger natkørebriller med polaroid linser til at køre bil efter solen er gået ned.

Vi fører kun polaroid solbriller, så uanset hvilken solbrille, du vælger at købe her hos os, kan du være sikker på, at du får optimal effekt.

Køb polaroid solbriller her og oplev effekten

Polaroid solbriller
Se udvalg →

Polaroid solbriller til natkørsel kan købes her

Polaroid Natkørebriller
Se udvalg →

 

Videre læsning

Hvis du er interesseret i teknikken bag polarisering, kan du læse mere på Wikipediahttps://da.wikipedia.org/wiki/Polarisering_(tv%C3%A6rb%C3%B8lge)

Louis Nielsen forklarer kort hvad polariserede solbriller gør: https://www.louisnielsen.dk/stillede-sporgsmal/hvad-er-polaroid-solbriller

 

Se også